Bog: Sådan får du en kæreste

Kender du følelsen af, at kærligheden sker for alle andre end dig?

Den kendte jeg også.

Her deler jeg det, der ændrede det for mig – som forfatter til en bog, der er skrevet til dig, der gerne vil have en kæreste.

Den er til dig, der vil have redskaber til at få en date uden Tinder, og refleksioner til at forstå, hvorfor du møder de typer, du gør.

Bogen er udsolgt i fysisk form, men du kan lytte til den, der hvor du hører lydbøger, eller låne den på biblioteket.

Om bogen

“Dating blev den vildeste personlige udvikling for mig.

Jeg mødte mig selv. Jeg blev klogere på mig selv.

Og i dag har jeg en helt ny respekt for kærligheden – og for den måde, jeg møder både den og min mand på.”

Kirk Karlshøj, forfatter til ‘Sådan får du en kæreste’

Med min egen historie som udgangspunkt tager jeg dig med ud i de fjerne afkroge af dit sind.

Derhen, hvor dine overbevisninger om kærlighed bor.

For “Sådan får du en kæreste” handler om meget mere, end om du kan score over køledisken i Netto.

I bogen lærer du:

  • hvordan du bruger apps og sociale medier på nye måder – og får en date i det virkelige liv

  • hvordan kærlighedshormoner og hjernen forbinder os med hinanden

    – og hvordan de også kan stå i vejen, når du skal møde et andet menneske åbent

  • hvad der afgør, hvem du falder for – og hvor du kan møde dem

  • at se på dine egne værdier og på, hvordan du møder kærligheden

Bogen fås som e-bog og lydbog.

Derfor har jeg skrevet bogen

Igennem årene har jeg haft hundredevis af singler i terapi, som har haft dét tilfælles, at de alle længtes efter kærlighed.

De længtes efter at være sammen med en, som ville dem.

Ikke kun lørdag nat efter en bytur.

Eller en gang imellem, når det passede dem bedst.

De længtes efter at være valgt til, være the one, og være den, som en anden planlagde en fremtid sammen med.

Samtidig forstod de ikke, hvorfor de altid faldt for den samme type, igen og igen, og hvorfor det ikke rigtigt lykkedes med den der kærlighed - når nu det lykkedes for alle andre.

Vi fortjener allesammen kærlighed.

Både den altopslugende og livgivende forelskelse og den mere stille og trygge hånd og favn, der griber os i livet.

Også dig.

Bare hvis du var i tvivl.